Bodum

Bodum - ganske enkelt et begreb inden for dansk køkkenudstyr og service. Bodum har om nogen sat præg på danske køkkener. Ikke mindst er Bodum kendt for sine kaffebryggere og stempelkander - startende med den legendariske vakuumkaffebrygger Santos og siden stempelkanden Bistro, der sammen med senere modeller faktisk er fremstillet i mere end 60 mill. eksemplarer. Sortimentet dækker i dag bredt, og Alstrøm er naturligvis fremme på beatet med et stort og alsidigt udvalg af Bodums produkter, der er kendetegnet ved intens fokus på lækkert design og effektiv funktionalitet. Mangler du en god gaveide? Så er denne kategori med Bodums skønne produkter et godt sted at starte søgningen.


Bodum - alle stempelkanders moder

Bodum - virksomheden Bodum blev grundlagt i 1944 af Peter Bodum. Fra starten var Bodum en grossistvirksomhed. Man tilbød danskfremstillet køkkenudstyr, og siden blev sortimentet udvidet med østeuropæiske glasartikler.

Men i 1958 skete der noget revolutionerende. Virksomheden lancerede vakuum-kaffebryggeren Santos, som man selv havde designet, og dette produkt blev et fyrtårn og en storsællert for Bodum. Herefter begyndte man selv at designe og producere virksomhedens sortiment. Firmaet har i dag knyttet en række arkitekter samt industrielle og grafiske designere til udvikling og produktion.

Bodum AG - 100 % familieejet firma med 700 ansatte

Bodum AG er i dag registreret som et schweizisk firma, der stadig er 100 % familieejet. Flytningen til Schweiz skete i begyndelsen af 1980´erne. Hovedsædet ligger i Triengen i Schweiz, men Bodum har også et skandinavisk hovedsæde, der ligger i Humlebæk. Selve produktionen foregår i Portugal. På verdensplan beskæftiger Bodum ca. 700 ansatte.

Da firmaets stifter Peder Bodum døde i 1967. overtog hans enke firmaet, og i 1974 blev parrets søn Jørgen Bodum udnævnt til direktør. Samme år lancerede Bodum deres første stempelkande, Bistro. Det var endnu en milepæl i firmaets historie. Bistro stempelkanden og senere modeller er fremstillet i over 60 mio. eksemplarer, og det har gjort Bodum til verdens førende producent af stempelkander.

Bodum - et internationalt varemærke

Bodum kan i dag betragtes som et internationalt varemærke. Denne udvikling blev sat i gang via åbningen af en Bodum konceptbutik i London i 1986. Som nævnt har Bodum haft stor succes med produktion af stempelkander. Denne succes blev i 1991 overført til tebrygning, da man udviklede Assam-tepotten for British Tea Council.

Bodum havde i mange år en flagskibsforretning på Østergade i København. Den blev dog lukket i 2009. I april 2011 åbnede Bodum en butik i Tivoli.