Levering 1-3 hverdage   |   Fri fragt (køb over kr. 500,-)   |   Billig fragt fra kr. 27,-   |   90 dages returret

Bradepander

Bradepander - en bradepande er perfekt til bagværk af f.eks. brunsviger og chokoladekage. Det er både enkelt og praktisk at bage i en bradepande til kager, og du og familien vil kunne glæde dig over store portioner kage. Bradepanderne fra Scanpan tåler temperaturer op til 260 grader, og har en non stick belægning, så du kan bruge metalredskaber uden risiko. Desuden er bradepanderne nemme at rengøre. Se også bradepanderne med låg og håndtag, der er ideelle, hvis du f.eks. skal transportere dine kager fra hjemmet til børnehaven eller arbejdspladsen.


{{amount}}

Bradepander

Bradepander - når du skal ovnstege ænder, oksestege, grøntsager, kan du naturligvis slet ikke undvære en god bradepande. Rigtig mange lækre retter kan tilberedes i bradepanden. Det gælder også skønne fiskeretter. En bradepande kan også bruges til dampning af både grøntsager og fisk.

Hvis du leder efter en bradepande i god kvalitet til en rimelig pris, finder du den helt sikkert her hos Alstrøm, hvor vi præsenterer de bedste bradepander fra bl.a. GastroMax og Scanpan. Bradepanderne fåes i forskellige størrelser, og det kan være en god ide at have flere forskellige bradepander i køkkensortimentet, så du altid har en bradepande, der passer til det aktuelle behov

Vi anbefaler en bradepande med rist

Med en bradepande og lidt fantasi åbner der sig mange muligheder for tilberedning af nye og spændende retter. Det er en rigtig god ide at købe en bradepande med rist eller at købe en separat rist, hvis du allerede har en bradepande i forvejen. Den store fordel ved en bradepande med rist er, at væskerne kan løbe fra kødet, hvilket bl.a. øger chancerne for at kunne servere en flæskesteg med totalt sprød svær.

En bradepande er selvfølgelig som udgangspunkt tænkt til at bruge i din ovn. Men faktisk kan du også roligt bruge bradepanden som almindelig pande på komfuret, hvis du eksempelvis har et stykke kød, der skal brunes af inden den egentlige ovnstegning.

Cola og bagepulver gør underværker

Mange holder sig lidt tilbage med at bruge bradepanden i den daglige madlavning, fordi de har erfaring med, at det at gøre bradepanden ren efter brug er ensbetydende med et farligt mas. Vi skal indrømme at mange bradepander er klistrede og snavsede med indebrændt fedt, snavs og genstridige sukkerrester. Du har med garanti selv prøvet at skrubbe uden egentlig at kunne få bradepanden helt ren.

Men fortvivl ikke. Faktisk er der et helt enkelt husråd, hvor du med brug af et par simple ingredienser kan få bradepanden til at skinne, som da du i sin tid købte den. Og det er ingredienser, som forefindes i langt de fleste husholdninger.

De to ingredienser er såmænd cola og bagepulver. Hæld en smule cola i bradepanden og tilsæt ca. 1 spsk bagepulver. Lad blandingen virke i ca. 5 minutter, hvorefter du skrubber bradepanden grundigt med bagsiden af en opvaskebørste. Herefter kan du fjerne eventuelle rester med en grov svamp eller noget ståluld. Til sidst skyller du bradepanden med varmt vand.