Rosendahl

Rosendahl har siden 1984 været synonym med enkelt, funktionelt dansk design med stor brugsværdi. Rosendahl har skabt et bredt sortiment af produkter til hjemmet og bordet. Du finder alt - lige fra hverdagsporcelænsstel over imponerende glasdesign og professionelt køkkenværktøj til finurlige gaveartikler. Rosendahsl filosofi er, at lækkert design bedst skabes i en balance mellem struktur og kreativitet. Denne holdning afspejles i alle produkter fra Rosendahl, der har et tæt samarbejde med en række førende designere. Hos Alstrøm elsker vi Rosendahls stil, og vi har selvfølgelig et meget stort udvalg. Gå selv på jagt her i shoppen - det er spændende læsning.


Rosendahl - fokus på eksklusiv brugskunst

Rosendahl - firmaet, der har hovedkontor i Hørsholm, blev grundlagt af Erik Rosendahl i 1984 og har siden undergået en rivende udvikling. Erik Rosendahl startede sit firma som en agenturvirksomhed, men i dag er Rosendahl en af Danmarks stærkste producenter af dansk design til bord og hjem.

Desuden har virksomheden fokus på eksklusiv brugskunst, og man har sin egen urkollektion idet man i 2005 etablerede ur-divisionen  Rosendahl Watches.

Både danskerne og kunder på markeder over hele verden har i den grad taget Rosendahls produkter til sig, og produkterne bliver til i et nært samarbejde med en bred vifte af førende designere, bl.a. Lin Utzon.

Rosendahl med imponerende produktportefølje

Rosendahl gennemgik i 2005 et generationsskifte. På det tidspunkt overdrog Erik Rosendahl nemlig den daglige ledelse til sønnen Henrik Rosendahl. Han er i dag administrerende direktør i Rosendahl Design Group, der har fem selvstændige brands i porteføljen - Holmegaard, Rosendahl Copenhagen, Kay Bojesen, Global og Rosendahl Timepieces..

Rosendahl præsenterer et væld af innovative produkter til hjemmet. Mange kender sikkert hverdagsporcelænsserien Rosendahl Grand Cru, der består af mere end 100 forskellige dele i form af tallerkener, skåle, fade opveraringsglas, drikkeglas, termokander, termokrus, stempelkander salt- og peberkværne, vintilbehør, praktiske køkkenredskaber og meget, meget mere.

Rosendahl genopliver Bjørn Wiinblad som brand

Rosendahl foretager til stadighed nye opkøb af virksomheder for at udvide sortimentsfladen. I 2014 genoplives Bjørn Wiinblad som brand, idet Rosendahl lancerer en helt ny kollektion i form af Bjørn Wiinblad Denmark.

I 2016 købte Rosendahl Design Grup JUNA, der producerer lækkert sengetøjstekstil. JUNA har stærke skandinaviske rødder og præsenterer tekstiler i såvel klassisk som moderne stil - altid med blik for detaljen.

Samme år overtog man Lyngby Porcelæn, der er firmaet bag den ikoniske Lyngbyvase. Lyngby Porcelæn producerer desuden en række danske designklassikere fra det, der engang var en af Danmarks største porcelænsfabrikker.

Også den ikoniske keramikfabrik Káhler i Næstved indgår i Rosendahl Design Groups omfattende porteføjle.

Kay Bojesen & Global Knive - også en del af Rosendahl Design Group

Kay Bojesens træ- og porcelænsfigurer er elsket af både voksne og børn og indgår ligeledes naturligt i Rosendahls sortiment. Kay Bojesen leverer produkter i meget høj kvalitet, baseret på Kay Bojesens kreative og underholdende opfattelse af dyreverdenen, der hylder barnesjælen i os alle.

Og så er Rosendahl i øvrigt også nordisk agent for de fantastiske japanske Globalknive. Global er anerkendt som et af verdens bedste brands, når det gælder køkkenknive.