Mikroovne

Mikroovne - du kan vælge mellem en lang række af forskellige mikroovne, der hver især tilbyder spændende muligheder og funktioner. Mikroovnene fra Alstrøm er beregnet til at have ståede frit på køkkenbordet og kommer naturligvis i smart design, der tåler at blive vist frem som en del af køkkenets samlede udtryk. Når du vælger ny mikroovn, skal du naturligvis have dine behov i bagtankerne. Ønsker du blot en ovn med de mest basale funktioner, eller ønsker du en ovn, der i praksis kan benyttes som primær ovn i forbindelse med den daglige madlavning? Vi har ovne til det hele. Bemærk at vi selvfølgelig kun præsenterer mikroovne fra anerkendte brands - men stadig til priser, hvor alle kan være med.


Mikroovne - Mikrobølgeovne - med grill og varmluft

Mikroovne - er også kendt som mikrobølgeovne, men i forhold til de oprindelige mikrobølgeovne har de nyeste mikroovne langt flere muligheder og effekter at vælge imellem. Det er længe siden, at en mikrobølgeovns vigtigste funktion var at poppe popcorn.

En moderne mikrobølgeovn har en række forskellige effektindstillinger og tilberedningsprogrammer, og det er ofte muligt at kombinere mikrobølgefunktionerne med grill og varmluftfunktioner. Desuden kan du få bordovne med optøningsprogram, hvilket letter den daglige husholdning betydeligt.

Mikrobølgeovne - det pladsbesparende alternativ

På den måde er en mikrobølgeovn et fuldgyldigt alternativ til en traditionel stationær ovn, og denne ovntype foretrækkes af mange til den daglige madlavning - bl.a. fordi den er kompakt og derfor kan stå frit fremme på køkkenbordet uden at optage ret megen plads. Til mindre husholdninger vil en mikrobølgeovn fint helt kunne erstatte en stor ovn.

Forbrugerne fremhæver gerne, at de fritstående mikroovnene tilbyder hurtig tilberedning af måltiderne, hvilket er en vigtig faktor i en moderne, travl familie, hvor tiden er kostbar.

Mikroovnen sætter gang i molekylerne

En mikrobølgeovn anvender mikrobølger til opvarmning. Mikrobølgerne bevæger sig på kryds og tværs i ovnen, og når bølgerne kommer i kontakt med maden, bliver vandmolekylerne påvirket, og de begynder at bevæge sig. Bevægelsesn udvikler varme, og de opvarmede molekyler påvirker de øvrige vandmolekyler. På den måde opvarmes hele portionen af mad.

Denne opvarmningsform er anderledes end opvarmningsprocessen i en almindelig ovn, hvor fødevarene opvarmes udefra og indad. Det er af samme grund, man anvender et stegetermometer til at måle kernetemperaturen i en steg.

Mikrobølgeovne er energibesparende, fordi man ikke skal bruge energi på at opvarme hele ovnen op. I en mikrobølgeovn sætter du blot fødevarerne ind i ovnen og tænder for strømmen.

Vælg din nye mikroovn med omhu - alt efter hvilke funktioner du regner med at få brug for. Rigtig mange er glade for mikroovnene med grillfunktion, da bruning af fødevarer i en almindelig mikrobølgeovn er svær at opnå. Fordampning af vand forhindrer ovnen i at opnå en tilstrækkelig høj temperatur til at opnå en grillet overflade.