Levering 1-3 hverdage   |   Fri fragt (køb over kr. 500,-)   |   Billig fragt fra kr. 27,-   |   90 dages returret

Alfi

Alfi - i Tyskland er man ikke i tvivl, og herhjemme står det bestemt også klart for rigtig mange: Det tyske designfirma Alfi er toppen af poppen, når det gælder klassiske termobeholdere - termokander til kaffe og te Og det har de i øvrigt været i mere end 100 år. Juvel termokanden i krom er legendarisk, og selvfølgelig finder du Alfi Juvel kanden her hos Alstrøm. Alfi arbejder også med danske designere, og Ole Palsy er således manden bag en anden meget berømt Alfi termokande -  den klassiske bestseller "Kuglekanden", der blev lanceret i 1985. Sidstnævnte kande er sågar udstillet på Museum of Modern Art i New York - og naturligvis med i Alstrøms Alfi sortiment. Bestil i dag.

{{amount}}

Alfi - verdens største producent af vakuumtermokander

Alfi - da Sophie og Carl Zitzmann i 1914 etablerede Aluminiumfabrik Fischbach, havde de garanteret ingen ide om, at deres firma en dag skulle blive verdens største producent af vakuumtermokander. I dag sætter firmaet - kendt som Alfi - standarden for materialekvalitet, fabrikation og design, når det gælder termokander.

Alfi - 100 års innovativ historie

100 års innovativ historie har betydet alt for Alfi, og deres produkter er kendt og skattet af virkelig mange forbrugere - også her i Danmark.

Cart Zitzmann grundlagde fabrikken sammen med sin kone og startede ud med 10 ansatte og en produktion af vakuumkarafler, som hurtigt fandt entusiastiske aftagere, og kort efter Verdenskrigen var arbejdsstaben oppe på 75.

 

Herfra var vejen til eksport ikke lang. 10 år senere tikkede de første eksportordrer ind.

Under Anden Verdenskrig blev fabriksbygningerne overtaget af sovjettiske tropper. Men efter krigen blev fabrikken genetableret af arbejderne. Det holdt dog ikke længe. Den østtyske regering eksproprierede hele virksomheden, og erklærede den for et foretagende "ejet af folket".

Alfi - kæmpe vækst efter krigen

Carl og Sophie Zitzmann flyttede herefter til Wertheim i Vesttyskland, hvor de samlede mod til at starte på en helt frisk med en ny produktion i 1948, og så gik det stærkt. I løbet af 60´erne voksede firmaet til 150 ansatte, og man havde mere end 500 forskellige termokander i sortimentet med eksport til 62 lande.

I 1987 blev Alfi en del af  Württembergische Metallwahrenfabrik (WMF) i Gesslingen i Tyskland, og i forbindelse med firmaets 100 års jubilæum fusionerer man med Thermos Group, der er hjemmehørende i Chicago USA.


Alfi repræsenterer mere end 100 års tradition med termobeholdere - fortrinsvis flagskibsmodellerne Juvel og Kuglekanden. Alstrøm har naturligvis dem begge her i webshoppen. Bestil i dag og oplev termokander, når de er bedst.